I filosofien er syllogismen et deduktivt argument bestående af tre påstande. Ifølge den aristoteliske tradition er syllogismen den mest perfekte form for deduktiv argumentation. Aristoteles analyserede og kodificerede syllogismer i sit værk Organon og specificerede, hvordan de forskellige figurer og former for syllogismen virkede.
Den typiske struktur for en deduktiv syllogisme er følgende:
Hovedforudsætning: Et forslag, der indeholder en generel erklæring.
Mindre præmis: Et forslag, der indeholder en specifik påstand.
Konklusion: Et forslag, der er logisk udledt af de større og mindre præmisser.
For eksempel i syllogismen ”Alle mennesker er dødelige; Sokrates er et menneske; Derfor er Sokrates dødelig," hovedpræmissen er "Alle mennesker er dødelige", den mindre forudsætning er "Sokrates er et menneske", og konklusionen er "Derfor er Sokrates dødelig."
Syllogismer kan være gyldige eller ugyldige. En syllogisme er gyldig, hvis og kun hvis konklusionen følger logisk ud fra præmisserne. I eksemplet ovenfor er syllogismen gyldig, fordi konklusionen "Sokrates er dødelig" følger logisk ud fra præmisserne "Alle mennesker er dødelige" og "Sokrates er et menneske." Hvis syllogismen er ugyldig, så siges den at være mislykket.
SYLOGISMEN? typer ?LOGIK, FILOSOFI kursus
https://www.youtube.com/watch?v=rU5HlbkldfA
6 Syllogismer: Formelle regler og fejlslutninger
https://www.youtube.com/watch?v=5HykGGpj9zM
Hvad er en syllogisme i filosofi?
En syllogisme i filosofi er et deduktivt argument, der består af tre dele: præmis, konklusion og slutning. Forudsætningen er den erklæring eller det forslag, der fremsættes. Konklusionen er det resultat, der følger af præmissen. Og inferens er den logiske proces, der bruges til at nå konklusionen ud fra præmissen.
Hvad er en syllogisme i eksempler på filosofi?
Syllogismen er en form for deduktiv argumentation, der er baseret på den logiske slutning af en konklusion fra to præmisser. En korrekt syllogisme skal være gyldig (præmisserne skal være logisk konsistente med hinanden), og præmisserne skal være sande. Hvis en syllogisme er gyldig, men en eller begge dens præmisser er falske, siges argumentet at være deduktivt stærkt, men det siges også at være mangelfuldt.
Eksempler på syllogismer:
- Alle mennesker er dødelige.
Sokrates er et menneske.
Derfor er Sokrates dødelig.
-Intet menneske er en gud.
Sokrates er ikke en gud.
Derfor er Sokrates et menneske.
Hvad er definitionen af en syllogisme i filosofi?
Syllogismen er en form for deduktiv argumentation, der består af tre dele: præmissen, den anden præmis og konklusionen. Den første præmis etablerer en generel præmis, mens den anden præmis etablerer en specifik præmis. Konklusionen følger af præmisserne.
Hvilke elementer er nødvendige for at et argument kan betragtes som en gyldig syllogisme?
De nødvendige elementer for at et argument kan betragtes som en gyldig syllogisme er tre: præmisserne, konklusionen og tesen. Præmisserne skal være sande og logisk konsistente med hinanden, og konklusionen skal logisk følge af præmisserne. Specialet er det udsagn, der fremsættes i syllogismen og skal være foreneligt med præmisserne.
Hvad er de forskellige former for syllogisme, der findes?
Der er tre hovedtyper af syllogisme: kategorisk, hypotetisk og disjunktiv.
Kategoriske syllogismer er syllogismer, der bruger kategoriske propositioner (en proposition er kategorisk, hvis den enten er universel eller speciel). Der er fire regler, som en kategorisk syllogisme skal følge for at være gyldig:
1) Der skal være tre udtryk, der hver optræder to gange.
2) Præmisserne skal være kategoriske forslag.
3) Konklusionen skal være en kategorisk proposition.
4) De tre påstande skal være logisk opstillet, således at der er én præmis, der indeholder hovedleddet (udtrykket der optræder i konklusionen), én præmis der indeholder mindreleddet (udtrykket der ikke optræder i konklusionen), og konklusion indeholdende mellemleddet (det udtryk, der optræder i begge præmisser).
Hypotetiske syllogismer er syllogismer, der bruger hypotetiske propositioner (en proposition er hypotetisk, hvis den enten er betinget eller disjunktiv). Der er fire regler, som en hypotetisk syllogisme skal følge for at være gyldig:
1) Der skal være tre forslag, der hver optræder to gange.
2) Præmisserne skal være hypotetiske propositioner.
3) Konklusionen skal være en hypotetisk proposition.
4) De tre påstande skal være logisk arrangeret, så der er én præmis, der indeholder antecedenten (den del, der kommer før "hvis" i en betinget proposition, eller delen før "eller" i en disjunktiv proposition), én præmis indeholdende den konsekvens (den del, der kommer efter "hvis" i en betinget proposition, eller delen efter "eller" i en disjunktiv proposition), og konklusionen, der indeholder protasen ("hvis"-delen af en betinget proposition) eller kaldenavne («da»-delen af en betinget proposition eller «eller»-delen af en disjunktiv proposition).
Disjunktive syllogismer er syllogismer, der bruger disjunktive propositioner (en proposition er disjunktiv, hvis den enten er universel eller speciel). Der er fire regler, som en disjunktiv syllogisme skal følge for at være gyldig:
1) Der skal være tre udtryk, der hver optræder to gange.
2) Lokalerne skal være disjunktive propositioner.
3) Konklusionen skal være en disjunktiv proposition.
4) De tre påstande skal være logisk opstillet, således at der er én præmis, der indeholder disjunktivleddet (det udtryk der optræder i begge præmisser), én præmis der indeholder det bekræftende led (det udtryk der optræder i konklusionen), og konklusionen der indeholder det negative udtryk (det udtryk, der ikke forekommer i nogen af præmisserne).
Hvorfor betragtes syllogismen som et nyttigt værktøj i logik og filosofi?
Syllogismen er en form for deduktiv argumentation, der bygger på at udlede en konklusion fra to præmisser. Dette er nyttigt i logik og filosofi, fordi det giver os mulighed for at undersøge argumenter på en systematisk måde og nå logiske konklusioner ud fra dem. Syllogismen er især nyttig i filosofien, fordi den hjælper os med at analysere og forstå filosoffers argumenter mere præcist.