En detektivhistorie er en historie, hvor en forbrydelse og bestræbelserne på at opklare den fortælles, og er karakteriseret, fordi læseren kender fakta samtidig med personerne, i modsætning til detektivromaner, hvor mordet normalt bliver opdaget af en menig kriminalbetjent eller politiet. Nogle af de vigtigste forfattere af detektivhistorier er Edgar Allan Poe, Agatha Christie og Arthur Conan Doyle.
Detektivhistorier har normalt et højt tempo og en overraskende slutning og er fulde af spænding. Ofte er morderen en uventet karakter, og læseren skal opdage, hvem han er gennem de spor, der er tilbage i historien.
For at skrive en god detektivhistorie er det vigtigt at skabe en mystisk atmosfære, og det er også nødvendigt at have en række interessante og gådefulde karakterer. Mordet er normalt kun historiens udgangspunkt, og det egentlige puslespil er at opdage, hvad der motiverer morderen, og hvordan han udførte forbrydelsen.
Politihistorie - Definition, typer og karakteristika
https://www.youtube.com/watch?v=MGbINCXwohI
Kendetegn ved politihistorien
https://www.youtube.com/watch?v=NHPrH0jBQoQ
En detektivhistorie har normalt et komplekst plot eller et komplekst argument.
Detektivromanen er karakteriseret ved, at læseren kender forbrydelsens fakta i begyndelsen, i modsætning til mysterieromanen, hvor læseren ikke har spor og skal opdage forbrydelsens elementer, efterhånden som historien udspiller sig.
I en detektivhistorie er detektiven normalt en hovedperson og er ofte historiens fortæller. Detektivhistorier er ofte samfundskritikere.
Politigenren udviklede sig i Europa i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede.
Karaktererne i en detektivhistorie bliver generelt fremstillet som mennesker med deres egne motiver og interne konflikter.
Detektiven, morderen og offeret er tre af de centrale personer i en politihistorie. Detektiven er hovedpersonen og den, der løser mysteriet. Morderen er skurken, og offeret er den person, der er blevet myrdet.
Detektiven skal bruge sin intelligens til at finde ud af, hvem morderen er. Du er nødt til at analysere sporene og fakta for at komme frem til sandheden. Nogle gange kan detektiven blive hjulpet af en partner eller en politihund.
Morderen er generelt en intelligent og beregnende person. Ofte er morderen motiveret af penge eller grådighed. Nogle gange kan morderen være impulsiv og usikker.
Offeret er normalt en uskyldig person. Nogle gange bliver offeret valgt tilfældigt. Andre gange bliver offeret valgt, fordi han eller hun har noget, morderen ønsker eller har brug for.
I en krimi ved læseren ofte ikke, hvem synderen er før til sidst.
I en krimi ved læseren ofte ikke, hvem synderen er før til sidst. Dette er en del af genrens tiltrækningskraft, da læseren hele tiden forsøger at gætte, hvem morderen er. Ofte er morderen en, der ikke er indlysende fra begyndelsen, hvilket gør kriminalhistorien endnu mere interessant.
Detektivhistorier har en tendens til at være mørke og truende med en atmosfære af spænding, der holder læseren i spænding.
Detektivhistorier har en tendens til at være mørke og truende med en atmosfære af spænding, der holder læseren i spænding. Plottet kredser som regel om en forbrydelse, og læseren bliver ofte fanget midt i efterforskningen i at forsøge at opklare mysteriet sammen med karaktererne.
Disse fortællinger har ofte en overraskende slutning, da den skyldige ofte viser sig at være en uventet.
Detektivhistorier kan være meget sjove at læse, da de tilbyder en spændende måde at fordrive tiden på. Hvis du kan lide mysterier og elsker at finde ud af, hvem der begik forbrydelsen, så vil du sikkert nyde at læse denne genre.
Detektivhistorier har som regel en overraskende eller uventet slutning.
Læseren kan føle sig fascineret af plottet og karaktererne. Detektivhistorier præsenterer ofte et mysterium, som læseren skal løse. Detektivhistorier kan være sjove, skræmmende eller dramatiske. Nogle krimier fokuserer på efterforskningen af en forbrydelse, mens andre fokuserer på forfølgelsen af en kriminel.
