Viden er en af de mest grundlæggende begreber i filosofien og alligevel en af de sværeste at definere. Generelt kan man sige, at viden er et forhold mellem subjektet (den der ved) og objektet (det kendte). Men denne definition efterlader mange spørgsmål ubesvarede: hvilken slags forhold skal der være mellem subjektet og objektet, for at vi kan tale om viden? Hvordan ved vi, om noget er sandt eller falsk? Hvilken rolle spiller erfaring og fornuft i viden?
Gennem historien har mange filosoffer forsøgt at besvare disse spørgsmål. Dernæst skal vi se nogle af de vigtigste teorier om viden ifølge de vigtigste forfattere.
Platon: Viden er en kopi af virkeligheden
For Platon er viden en kopi af virkeligheden. Det betyder, at når vi ser et objekt (for eksempel et æble), er det, vi ser, en ufuldkommen kopi af det rigtige æble. Det rigtige æble er et uforanderligt og evigt objekt, der eksisterer i ideernes verden. Derfor er viden korrespondancen mellem den uperfekte kopi (æblet vi ser) og det virkelige objekt (det evige æble).
Aristoteles: Viden er handlingen med at opfatte sandheden
For Aristoteles er viden handlingen med at opfatte sandheden. Det betyder, at når vi ser et objekt, er det, vi gør, at opfatte dets sandhed. Aristoteles skelnede mellem to typer sandhed: faktuel sandhed (f.eks. æblet er rundt) og formel sandhed (f.eks. æblet er et æble). For Aristoteles kræver viden begge typer af sandhed: hvis vi kun opfatter faktuel sandhed, har vi kun mening; Hvis vi kun opfatter den formelle sandhed, har vi kun dømmekraft. Kun når vi opfatter begge sandheder, kan vi tale om viden.
Descartes: Viden er en fornuftshandling
For Descartes er viden en fornuftshandling. Det betyder, at når vi ser et objekt, er det, vi gør, at bruge vores fornuft til at udlede dets eksistens. Ifølge Descartes er fornuften ufejlbarlig, så hvis vi korrekt udleder eksistensen af et objekt, kan vi være sikre på, at det eksisterer. Imidlertid erkendte Descartes, at nogle gange kan vi tage fejl i vores slutninger. Derfor kræver viden for Descartes ikke kun fornuft, men også vished. Vi kan kun være sikre på noget, hvis vi udleder det korrekt gennem vores fornuft.
Hume: Viden er en tro baseret på erfaring
For Hume er viden en tro baseret på erfaring. Det betyder, at når vi ser et objekt, er det, vi gør, at danne en tro på det baseret på vores erfaring. Hume erkendte, at vores overbevisninger ikke altid er sande, men han fastholdt, at de er mere sandsynlige, hvis de er baseret på vores erfaring. Derfor kræver viden for Hume ikke kun tro, men også erfaring. Vi kan kun være sikre på noget, hvis vi har oplevet det direkte.
DEFINITION OG TYPER AF VIDEN
https://www.youtube.com/watch?v=tXM9YKdVtqQ
Begreber ifølge forfattere
https://www.youtube.com/watch?v=m-6_ingO1c8
Hvilke forfattere taler om viden?
Der er mange forfattere, der diskuterer vidensbegrebet. Nogle bemærkelsesværdige eksempler omfatter Platon, Aristoteles, René Descartes og John Locke. Hver af disse tænkere har forskellige ideer om, hvad viden er, og hvordan den kan erhverves. For eksempel mente Platon, at viden var noget, der kunne opnås gennem fornuft og kontemplation, mens Aristoteles mente, at det var muligt at opnå viden gennem observation og erfaring. Descartes argumenterede berømt for, at viden var noget, der kunne udledes af klare og tydelige ideer, mens Locke mente, at det var noget, der kunne opnås gennem sanseopfattelse.
Hvad er Redalyc viden?
Redalyc er et netværk af institutionelle arkiver af digitale dokumenter, fremmet af det autonome universitet i staten Mexico og Latin American Institute of Educational Communication, med det formål at lette åben adgang til videnskabelig og teknisk litteratur fra Latinamerika og Caribien.
Hvad er APA viden?
APA-viden er en form for viden baseret på pragmatismens filosofi. Ifølge pragmatismen er det vigtige, hvilken effekt vores handlinger og overbevisninger har, ikke deres objektive sandhed. Derfor er APA viden ikke baseret på søgen efter objektiv sandhed, men på søgen efter effektivitet. Pragmatismen blev udviklet af de amerikanske filosoffer Charles Sanders Peirce, William James og John Dewey.
Hvad er Kants teori om viden?
Kants teori om viden er en filosofisk teori, der forklarer, hvordan vi tilegner os viden. Ifølge Kant tilegner mennesker sig viden gennem erfaring, men de bruger også fornuften til at bearbejde den information, de modtager gennem sanserne. Kant hævder, at fornuften er den ultimative kilde til al viden. Kant udtaler også, at viden er opdelt i to typer: a priori og posteriori. A priori viden er viden, der erhverves uafhængigt af erfaring, mens a posteriori viden er baseret på erfaring.
Hvad er viden ifølge forfatterne?
Viden er ifølge forfatterne et menneskeligt fakultet, der giver os mulighed for at forstå virkeligheden gennem erfaring, undersøgelse og refleksion. Det er en social konstruktion baseret på udveksling af ideer og dialog mellem individer. Viden er en måde at forstå verden omkring os og agere i den.
Hvilke typer viden findes ifølge forfatterne?
Ifølge forfatterne er der tre typer viden. Den første type viden er tavs viden, som refererer til den type viden, der erhverves gennem erfaring og uformel læring. Den anden type viden er eksplicit viden, som refererer til den type viden, der kan udtrykkes mundtligt eller skriftligt. Den tredje og sidste type viden er proceduremæssig viden, som refererer til den type viden, der erhverves gennem instruktion og træning.
Hvordan tilegner mennesker sig viden ifølge forfatterne?
Mennesker kan ifølge forfatterne tilegne sig viden på forskellige måder. Gennem observation, undersøgelse, erfaring og ræsonnement kan mennesker lære og forstå verden omkring dem.
Hvorfor er viden vigtig ifølge forfatterne?
Der er mange grunde til, at viden er vigtig, ifølge forskellige forfattere. Nogle siger, at det er vigtigt, fordi det hjælper os med at forstå verden og vores plads i den. Andre mener, at viden er magt, og at forståelse af mere om verden giver os en bedre chance for at foretage positive ændringer i den. Atter andre siger, at viden er en måde at forbinde med andre mennesker og skabe en fælles forståelse af vores fælles menneskelighed. Uanset årsagen er der ingen tvivl om, at viden er en værdifuld del af vores liv.